torsdag den 21. april 2011

Nøj hvor er det længe siden!!

Hey allesammen :-)

Jeg undskylder for at jeg i mere end 20 dage slet ikke har opdateret noget på min blog... Jeg har haft rigtig travlt! Men jeg har tænkt meget på jer, og her kommer lige en opdatering! :-)

New York:
Det var vildt fedt! Vi så frihedsgudinden, empire state building, ground zero, Løvernes Konge på broadway, og så boede vi næsten på Times Square. Hvor fedt kan det blive?? Hotellet var helt ok. Store king-size senge og 42" fladskærms tv. Maden derovre var ret dyr, men tilgengæld kunne man jo så få lige det man lystede. TGI fridays var især en rigtig hitter, sammen med Auntie Anne's cinnamon pretzels :-) Mums! Jeg fik taget en masse fantastiske billeder - og krydser fingre for at vinde konkurrencen om det bedste sort/hvid street billede fra New York :-) Jeg boede som sagt på værelse med Charlie og Niki som er andenårs elever, de var smadder søde og det gik fint trods en masse drama. Især Charlie og jeg blev gode veninder :-) Vi har en masse tilfælles, bla. at vi begge er i England uden vores forældre. Charlie er engelsk men hendes forældre bor i Saudi Arabien. I New York var der 3 døve elever med, og vi fik alle lært en masse tegnesprog hvilket var en rigtig sjov oplevelse og helt sikkert noget jeg ikke glemmer! Turen derover var helt fin, jeg fik overhovedet ikke jetlag - men turen hjem... puha - det var hårdt. Vi fik også shoppet en del, jeg købte en masse tøj fra forever 21 og noget MAC make-up.

Da jeg kom hjem fra New York var jeg bare rigtig træt og udkørt - det hele havde været rigtig overvældende - men jeg vil helt sikkert tilbage en dag :-) Jeg kom hjem og var et par dage på college og så fik jeg ellers påskeferie. Jeg tog så til Frankrig for at støtte op om min mor og hele det danske hold ved EM-kvalifikations stævne. De klarede sig superfint allesammen på trods af nerver osv.

Da jeg kom hjem tirsdag morgen kl. 5.30 var jeg smadret... Så hele tirsdagen sov jeg bare. Onsdag tilbragte jeg med Camilla inde i byen og i en af haverne i byen. Det var super hyggeligt - men vi kedede os en smule så vi besluttede os meget spontant for at gå ind til byen igen og få lavet et ekstra hul i hvert øre. Hmm... Jeg var død hammerende nervøs, men da jeg endelig fik det lavet gjorde det slet ikke ondt.. Det var bare som at blive nevet i øret.. Og nu føles det helt normalt. Fjollet at være så nervøs når det var så lille en ting! :-)

I dag skal jeg ind til Museum Gardens og sidde og hygge med Federica - vi skal egentlig bare chille og spise lidt pastasalat og frugt. Og så skal der selvfølgelig snakkes og sladres og pludres osv!

Imorgen skal jeg til Tadcaster, som er i nærheden af hvor jeg plejede at bo, der skal jeg mødes med Becky som jeg går i klasse med. Jeg skal hjælpe hende med hendes udstillingsprojekt.. Dvs. at jeg skal vidst nok stå make-up model/tøj-model. UHA!

Lørdag står den på dansker-hygge med Kirstine. :-) Vi skal hygge os i York med vores kamerare og vidst også en tur rundt på den mur som omgiver York's centrum.

Søndag skal Astrid og jeg ind til byen og hygge os med en lille kage ;-) og så skal vi lige catche-up på hinanden. Det er nemlig ved at være længe siden :-)

Jeg skriver (forhåbentlig) snart igen! :-)

XOXOXOXO
Sofie <3 <3 <3

Ingen kommentarer: