torsdag den 13. januar 2011
England Vs. Danmark
Hej alle blognørder :-)
Det er nok ved at være på tide jeg åbner op omkring England Vs. Danmark... Hvad er bedst? Hvor vil jeg bo? Hvad vil jeg næste år? Osv. osv. osv...
Først og fremmest: England er skøn!
Sproget er fantastisk, folkene er... imødekommende og lidt mere gammeldags end danskerne. Skolen, eller dvs. college, er vildt fedt! Elsker det :-) Selvfølgelig er det kedeligt ind i mellem, men det tror jeg ikke der findes en skole der ikke er. Min linje herovre er perfekt for mig, virkelig. Mine veninder og venner herovre er virkelig også bare super! Føler efterhånden at jeg har fået en håndfuld gode/tætte engelske venner. Traditionerne herovre er også bare super hyggelige - tænk at alle havde små papirs kroner på hovedet under hele julemiddagen! Engelsk musik er så meget bedre end dansk! Ja, jeg elsker Nik og Jay - men hele "band"-besættelsen herovre er bare skøn! Elsker at tage til gigs. Lønnen herovre er... en del dårligere end i Danmark. Men til gengæld er alt jo også billigere... At man først kan gå i byen herovre som 18-årig er vel egentlig også ok, der er jo ikke så længe til jeg fylder 18. Men hvis alt er så fantastisk, hvad er det så jeg savner derhjemme fra?
Som det første er det jo nok ikke en overraskelse at jeg savner min familie. Min mor og min far, de der står mig nærmest. For det andet... Maden! Jo da, man kan godt spise det samme herovre - men generelt er madkulturen en helt anden herovre. Vennerne herovre er fantastiske, men de har heller ikke samme venne forhold som man har i Danmark. Herovre besøger man ikke hinanden rigtigt, man ses bare i byen eller på college... til gigs osv. Savner at sidde derhjemme med Liv og se x-factor og spise Ben & Jerry's... Eller stå i køkkenet og bage pandekager med Anna Kim. Så til den ting der nok er det afgørende for hvor jeg kommer til at bo næste år... Mine dyr, mest af alt hestene. Jeg savner det så ufatteligt meget, jeg bruger simpelthen alt min tid på at bruge penge eller sidde på computeren - jeg mangler den der ting der fylder noget hver evig eneste dag - og jeg må da indrømme at jeg frygter for at komme hjem og hoppe op på hesten og så have glemt alt... Men det er vel forhåbentlig som at køre på cykel, man glemmer det aldrig.
Hvad har jeg så tænkt mig at gøre mht. kørekort, jeg er jo snart 18?
Jeg vil undersøge hvor meget det koster at tage det herovre. Og så skal jeg finde ud af om det er chancen værd, at jeg skal være færdig indenfor 4 måneder...
Hvis jeg bliver, hvor skal jeg så bo?
Hvis jeg vil blive herovre vil jeg gerne bo i en ungdomslejlighed eller have et værelse i et hus sammen med nogle andre studenter.
Og hvis jeg kommer hjem, hvor vil jeg så bo og hvad med skole?
Sagen er den at jeg ikke er sikker på Slagelse gymnasium har min linje, så jeg overvejer kraftigt Roskilde - men igen, det er langt fra hestene i Slagelse. Så vil først flytte hjem til mor igen og så se mht. SU og job om jeg har råd til at bo for mig selv i Slagelse. Jeg krydser fingrer for at de har min linje i Slagelse - for jeg må indrømme at jeg aldrig kommer tilbage til Sorø Akademi. Det er bare ikke mig... Folkene er søde og har da også venner dér, men hele skolen er simpelthen mere om rygte og omdømme end om at lære elever noget. Jeg vil gerne noget mere moderne! Traditioner siger mig ikke noget.
Jeg ved at jeg kommer til at savne England ufatteligt meget - og sikkert også rejse herovre ofte! Men jeg savner mit kedelige almindelige hestepige liv... For at være ærlig så er dans og fitness altså ikke nok - det er fedt, elsker det - men det er ridning jeg vil lige nu.
Så for nu, regner jeg med at komme hjem i juli og færdiggøre mit gymnasie - på trods af jeg ved det er dødsygt. Men efter gymnasiet vil jeg helt klart ud og opleve noget nyt igen...
Jeg kan fortælle alle at jeg arbejder på et lille projekt, et minde om mit ophold herovre. Jeg vil ikke sige hvad det er, for det er slet ikke sikkert det bliver til noget - men jeg håber!
Forresten så er jeg bare helt vildt glad for det der fitness! Jeg træner mandag, onsdag, og fredag. Det er bare rigtig godt :-) Skal afsted i morgen med Kate, min veninde fra college. Håber jeg kan fortsætte med at gå i fitness når jeg kommer hjem.
det var lige en lille udmelding herfra :-) skal nok lade jer alle vide hvad jeg i sidste ende bestemmer mig for! Intet er sikkert endnu.
XOXOXOXO
Sofie <3 <3 <3
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar